28. januar 2012
Første koncert i samarbejde med de tre scener var for Hotel Røddings vedkommende med Tørfisk. Hotel Rødding måtte nogle dage før koncerten melde alt udsolgt. Tørfisk leverede en underholdende og livsbekræftende koncert, til stor begejstring for publikum. Før koncerten fik gæsterne serveret en lækker Vesterhavsbuffet, med bl.a. rødbede salat m/skrubbe, ovnbagt laks, tortillas m/gratinerede rejer, bakskuld, rissalat m/muslinger og hjemmebagte tangflütes.
Hotel Rødding har allerede engageret Tørfisk til koncert lørdag den 26. januar 2013.
(Foto: Tørfisk)
3. november 2011
Rødding Revyen 2011 fik en forrygende modtagelse af publikum. De tre dage revyen blev opført blev overværet af lidt over 500 gæster. Det blev til en flot og underholdende revy med instruktion af Pia Pragst og Bent Knudsen. Skuespillere var Kathrine Lyhne, Jan Aul, Jane Tobberup, Mikael Arnum, Pia Pragst og Bent Knudsen. Musikere var Henning Nielsen, Jakob Arnum, Søren Skals og Anker Ravn Knudsen.
(Foto: Ny Tirsdag)
25. oktober 2011
Tirsdag 25. oktober Underholdt Uno Wierød med sang og musik. Det blev til nogle dejlige timer i selskab med syng med sange, to retter mad og kaffe på Hotel Rødding.
Det er meningen Uno Wierød med jævne mellemrum vil gæste Hotel Rødding i 2012.
(Foto: Ny Tirsdag)
8. oktober 2011
Lørdag den 8. oktober var der dækket op til årets jagtgourmet på Hotel Rødding. De fremmødte fik serveret god mad og dejlig vin i den nyrenoverede Teater Sal. Menuen bestod bl.a. af jordskokkecremesuppe. Fasanroulade, æbleflan og butterdejssnegle. Helstegt krondyrsfilet med serano, rodfrugter og nøddesufflé. Hjemmebagt knækbrød med udbagt ostebeignet o solbær. Kanelstegt pære med rugbrødsis, kanelgele og årstidens frugter.
Uno Wierød stod for musikken og underholdningen. (Foto: Ny Tirsdag)
1. oktober 2011
Hotel Rødding er for tiden i fuld gang med at restaurere det udvendig murværk. Gennem tilskud gennem kommunen og dennes byfornyelsespulje er det lykkedes at få en del af udgifterne til renovering og istandsættelse af udenomsarealerne ved hotellet. Dette inkluderer også en størrer istandsættelse af arealerne bag hotellet. Der benyttes i største udstrækning lokale håndværkere, til gavn for lokalsamfundet.
(Foto Ny tirsdag)
6. september 2011
Tove Hyldgaard og Tonny Landy optrådte på Hotel Rødding i anledningen af Ældre Sagens 25 års jubilæum. Det blev en hyggelig aften med levende lys på bordene i Teater Salen. Duoen gav en stemningsfuld koncert og Tonny Landy inddrog publikum med anekdoter og et godt strøg af humor.
(Foto Ny Tirsdag)
1. september 2011
Fra den 1. september 2011 leverer Hotel Rødding daglig mad til pensionister og andre der kunne have interesse i velsmagende daglig mad. Vi lægge vægt på at bruge friske råvarer, nyopgravede og nyskrællede kartofler og gulerødder, nyhakket kød og i det hele taget frisklavet mad, i portioner der er tilpasset pensionister.
(Foto Jydske Vestkysten)
16. august 2011
Rødding Revyen brugte Open Night til at gøre reklame for de forestående forestillinger på Hotel Rødding.
De ansatte i Vej og Park (i form af Rødding Revyen) har sommeren igennem brugt tid på at trimme, klippe, feje, hakke og grave, så Rødding by kan være sig selv bekendt. Der tales om stort og småt, mens termokanderne tømmes! Hvad er curlingbørn og hvem koster rundt med hvem? Er borgerservice service for borgeren? Har akutbilen et akut behov for energi? Kan parterapi redde mere end forholdet? Disse spørgsmål og mange andre kan du få svar på når Rødding Revyen i samarbejde med Forum Rødding og Hotel Rødding spiller 3 forestillinger på hotellets scene 3- 5 november. (Foto Ny Tirsdag)
6. august 2011
Helga Colfach Smith, datter af daværende manufakturhandler Colfach, blev begravet ved Rødding Frimenighedskirke.
Helga rejste efter krigen til England hvor hun bosatte sig med sin engelske mand James Smith. Helga og James holdt i sin tid Deres bryllup på Hotel Rødding. Derfor var det naturligt at den efterfølgende mindehøjtidlighed blev afholdt på netop Hotel Rødding, ligesom den engelske del af familien gæstede Hotel Rødding.
På billedet ses Helga Colfach Smiths datter Jette Colfach Edwards.
(Foto Søren Dippel Jydske Vestkysten)
5. august 2011
Hotel Rødding havde dækket op til lækkert tag selv bord på pladsen foran Hotellet. Det blev til mange gæster i løbet af den "pludselige" dejlige sommeraften. Efter regnen havde silet ned, og lagt gaderne øde det meste af dagen, myldrede pladsen foran Hotellet af liv. Det blev til en dejlig aften med både vådt og tørt.
(Foto Ny Tirsdag)
20. juni 2011
Rødding Højskole med Mads Rykind-Eriksen i spidsen, Rødding Centret med leder Ole Østergaard og ejer af Hotel Rødding har indgået et samarbejde kaldet "De 3 Scener".
Målet er at sætte Rødding på landkortet som kulturby. Der arbejdes på at få kunstnere til de tre scener.
I første omgang kommer Peter A.G. til Rødding Centret, Jørgen Leth til Højskolen og Tørfisk spiller op på Hotel Rødding.
(Foto Ny Tirsdag)
4. juni 2011
Lørdag morgen under byfesten var der i strålende solskin dækket op til gratis kaffe og rundstykker på pladsen foran Hotel Rødding. Kaffen var sponsoreret af Hotel Rødding og rundstykker sponsoreret af Scheels Bageri.
Lise Tygesen og de øvrige tjenere serverede som Karolinepiger.
(Foto Ny Tirsdag)
30. maj 2011
Lise og Jan Tygesen fik overrakt en buket blomster af direktør Kurt Jensen, som nogle af byens ildsjæle der har gjort en forskel, i forbindelse med at Frøs Herreds Sparekasse vandt titlen som Europas bedste arbejdsplads 2011.
Begrundelsen for overrækkelsen af erkendligheden var:
Hotel Rødding med Lise og Jan i spidsen, har netop overstået en gennemgribende renovering af hotellet og er allerede nu med til at skabe fornyet liv i Røddings bymidte. Hotel Rødding har en unik placering i Rødding og er i en stor udvikling. Lise og Jan er to sande ildsjæle, der tør at gå forrest.
(Foto Frøs Herreds)
27. maj 2011
75 beboere, frivillige hjælpere og personale fra Enghaven var på besøg på Hotel Rødding til en rigtig hyggelig eftermiddag.
1 april 2011
Der var masse af gæster og næsten ligeså mange gaver iform af blomster, vin og meget andet godt, da Hotel Rødding slog dørerne op til reception. Efter tre måneders byggerod fremstod Hotellet flot nyrenoveret på den længe i mødesete dag.
Mange gæster fra byen, håndværkere, venner og bekendte fra Fjelstrup tiden benyttede lejligheden til at se de nyrenoverede lokaler. Der var taler til lejligheden og Rødding Mandskor optrådte med sang.
(Foto Ny Tirsdag)